Udvælgelse
Udvælgelsen af deltagerne sker i tæt samarbejde med børnekræftafdelingerne. Eventuelle funktionsnedsættelser er ikke en hindring for deltagelse.
Aktiviteter
Alle aktiviteter er inkluderende, og det er den enkelte deltager, der sætter sine egne udfordringer ved hver aktivitet.
Gratis
Campen er omkostningsfri at deltage i fraset transport til og fra Ribe i Sønderjylland.
2-til-1 voksen-barn-politik
Med vores 2-til-1 voksen-barn politik er den unge altid i nærheden af trænet frivilligt personale.
Medicinsk ekspertise er tilgængelig 24 timer i døgnet.
Mobilpolitik
En væsentlig forudsætning for programmets succes er, at den unge ikke bruger sin mobiltelefon eller andre elektroniske apparater under opholdet. For forældrene vil det altid være muligt at komme i kontakt med LIVSKRAFT per telefon, ligesom vi vil tage kontakt til den/de angivne kontaktpersoner, hvis det vurderes nødvendigt i løbet af opholdet.
Hovedargumentet bag denne politik er ønsket om at skabe en unik camp-oplevelse, hvor deltagerne har mulighed for at glemme verden udenfor – herunder de bekymringer som er relateret til hverdagen. Det er vigtigt, at deltagerne bruger tiden på at interagere med de øvrige deltagere og brug af mobiltelefon og lignende udstyr vil forstyrre denne proces og rette opmærksomheden væk fra aktiviteterne.
Mobilpolitikken er desuden en væsentlig del af den selvstændiggørelse af deltagerne, som vi håber, Cool Camp kan bidrage til.