Datoerne for LIVSKRAFTs camps er blevet offentliggjort. Der afholdes camps i maj, juli, september og oktober. Du kan nu søge om at blive frivillig på årets Cool Camps for kræftamte unge, unge søskende, og familierne som helhed samt LIVSKRAFTs Camp Unite for unge der har mistet forældre til sygdom, Camp Unite for unge med sygdomsramte forældre og Camp Vita for familier med kronisk sygdomsramte børn.
Dedikerede og erfarne grundlæggere
Solid erfaring og personlige oplevelser med sygdom i ungdomsårene danner fundamentet for det passionerede team, som grundlæggerne og lægerne Heidi og Rasmus har dannet med henblik på at styrke rehabiliteringsindsatsen over for sygdomsramte børn og unge samt deres familier, og over for de unge som har mistet en forælder til sygdom.