Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK

  • Kontakt os
  • Forside
  • For frivillige
    • Camp-oversigt
    • Bliv frivillig
    • Frivilliges oplevelser
    • Mentorprogrammer
  • For deltagere
    • Camp-oversigt
    • Tilmelding til camps
    • Online info-events for nysgerrige deltagere
    • Camp Vita - for familier med et kronisk sygt barn
    • Cool Camp - for kræftramte unge
    • Cool Camp - for unge søskende til et kræftramt barn
    • Cool Camp - for familier med et kræftramt barn
    • Camp Unite - for unge der har mistet en forælder
    • Camp Unite - for unge der har syge forældre
    • Mentorprogrammer
    • Fremtidige tilbud
  • Visuelt
    • Billeder/videoer
    • Mediedækning
  • Partnere
  • Om os
  • Støt
  • Job/praktik
    • Jobmuligheder og virksomhedspraktik
    • Studiepraktik og opgaveskrivning
    • Studerendes og praktikanters beretninger
  • Nyhedsbrev
  • Du er her:
  • Forside
  • / For frivillige
  • / Frivilliges oplevelser
  • / Camp-frivillige
  • Du er her:
  • For frivillige

Beretninger fra frivillige ildsjæle

Overvejer du at blive Frivillig Fællesskaber på LIVSKRAFTs camps? Så læs beretningerne fra nogle af vores frivillige ildsjæle og få et indtryk af, hvordan din indsats kommer til at gøre en forskel for de sygdomsramte børn, unge og deres familier.

Bliv Frivillig Fællesskaber


 

CAROLINE, COMPUTER SCIENCE OG ØKONOMI-STUDERENDE

 

 

Frivillig Fællesskaber
 

"I 2024 fik jeg for første gang mulighed for at være Frivillig Fællesskaber - en oplevelse der betød ekstra meget for mig, da jeg selv var deltager på den allerførste Cool Camp tilbage i 2015. Jeg vidste derfor, hvordan det føles at være den unge, der kaster sig ud i noget helt nyt og grænseoverskridende med et særligt og lidt specielt fokus. En erfaring, jeg håbede at kunne bruge på en helt ny måde som frivillig. Til gengæld havde jeg ingen idé om, hvad det ville sige at stå på den anden side, eller hvor meget oplevelsen som Frivillig Fællesskaber ville komme til at give mig personligt.


Det gik hurtigt op for mig, hvor stærkt et fællesskab der kan opstå, når unge mødes omkring noget så sårbart og særligt, og som kun de helt forstår. At se hvordan de fandt hinanden gennem deres særlige livssituation var en kæmpe oplevelse i sig selv. For hver dag der gik, blev de tættere og tættere, og den lille magiske boble voksede sig større – med plads til grin, tårer, leg, opture og nedture. At være vidne til den udvikling hver enkelt camper gennemgår i løbet af ugen, er noget helt særligt og noget, man sjældent oplever andre steder.

At være Frivillig Fællesskaber er noget helt unikt. Det, man tager med sig fra sådan en uge, kan ikke sammenlignes med noget andet. Man lærer ikke kun meget om sig selv – man lærer også virkelig meget om fællesskab, nærvær og livets store og små nuancer. Derfor vil jeg give min varmeste anbefaling til andre: Bliv Frivillig Fællesskaber. Det bliver en oplevelse, du sent vil glemme."


JOHANNA, PSYKOLOGISTUDERENDE

 

 

Frivillig Fællesskaber OG frivillig MENTOR
 

"LIVSKRAFTs slogan 'når sygdom styrker' gav lige pludselig mening, da jeg kom hjem fra mit første ophold som Frivillig Fællesskaber på Cool Camp i 2021. Jeg har aldrig før mødt unge mennesker, som tænker så reflekteret over livets store og små ting, og som på samme tid er med på enhver sjov og ballade. At være med til at muliggøre en uges frihed og sjov for de unge er simpelthen noget af det bedste. Og hvad kan jeg sige - jeg kunne ikke lade være med også at melde mig som frivillig i 2022. 
 
Campen er ikke bare et sted, hvor man får mulighed for at give noget til nogle dejlige unge mennesker, men også et sted, hvor man bliver del af et fantastisk fællesskab. Jeg har begge år oplevet en helt unik form for samarbejde, fordi man som Frivillig Fællesskaber faciliterer en masse sjove aktiviteter (og griner utroligt meget), men også er med til at vende nogle svære emner, som man måske ikke før er kommet i berøring med. Opholdet på campen er både dejligt, men også udfordrende. Man vokser i fællesskab om en stor og meningsfuld opgave. 
 
Mødet med de unge og hele camp-oplevelsen har givet mig noget, som jeg ikke ville kunne få og lære andre steder. På Cool Camp rummer en uge oplevelser for en hel måned - på den gode måde. Jeg har følt at disse oplevelser er noget, som jeg som menneske er vokset i, og jeg kan kun anbefale at blive frivillig på en af LIVSKRAFTs camps!"

EMMA, SUNDHEDSTEKNOLOGIINGENIØ

 

 

Frivillig Fællesskaber
 

"Hver gang jeg har deltaget som frivillig på LIVSKRAFTs camps, har det overrasket mig, hvor få dage man egentlig har været afsted - det står nemlig i stor kontrast til, hvor utroligt mange oplevelser, man kommer hjem med. Jeg har selv fået meget ud af at være frivillig hos LIVSKRAFT. Jeg har trådt et skridt ud af min komfort-zone ved at melde mig som frivillig og lært en masse om kommunikation i en sårbar situation, om at turde gribe den svære samtale, og om at man ikke kan gøre noget forkert, når bare man gør sit bedste.

Dagene på campene er altid fyldt med leg, samvær og opløftende stemning i selskab med børn (og voksne), som virkelig har brug for at dyrke netop de ting. Børnene får nemlig lov til at udfolde sig i et trygt fællesskab, der kan håndtere både de gode, men også de hårde sider af livet.

Som frivillig kan man virkelig mærke, at man er med til at skabe de helt rette rammer for børnene og familierne ved at give en lille bid af sig selv. Som ny frivillig skal ikke være bekymret for at give denne bid af sig selv til LIVSKRAFT, for den bid man giver af sig selv, er man garanteret at få flerfoldigt tilbage i kraft af de andre frivillige, og det fællesskab der skabes på hver enkelt camp."

 


ERIK, SOCIALPÆDAGOG-STUDERENDE

 

 

Frivillig Fællesskaber OG frivillig MENTOR
 

"Gennem de seneste år har jeg brugt en del af min sommer på at være frivillig ved LIVSKRAFT. Her har jeg været med på Cool Camp for kræftramte unge. Det har jeg været pga. min interesse for at arbejde med mennesker - og særligt udsatte - en interesse som jeg har grundet min uddannelse som social-/specialpædagog. Denne interesse og min uddannelsesmæssige baggrund har givet mig en god ballast for at deltage i campen, men træningen op til hver enkelt camp og mødet med de andre frivillige, har givet mig så meget mere - både fagligt og socialt. De frivillige på LIVSKRAFTs camps er med til at skabe tryghed, og trygheden kommer kun med godt samarbejde og engagerede frivillige.

Efter nogle år på Cool Camp for kræftramte unge ville jeg udfordre mig selv endnu mere. Det gjorde jeg ved at melde mig til Camp Unite for unge, der har mistet en forælder. Det var en udfordring og noget jeg skulle være "klar" til, da jeg selv i en alder af 23 mistede min mor. Hun gik bort til kræft, og det var dér, at min interesse for at hjælpe andre, der lider eller har lidt under den sygdom, opstod. Camp Unite for unge der har mistet en forælder var en oplevelse, jeg sent vil glemme. At være der for de unge mennesker i et fællesskab af ligesindede, hvor de forstår hinanden og kan bruge hinandens tanker og erfaringer, er guld værd.

Hvis jeg skal sætte ord på oplevelsen, er det bedste ved at være frivillig at se den udvikling, de unge går igennem på de få dage. Det er så vildt, at en lille uge kan rykke så meget for dem hver især.

Et eksempel: En ung, som har mistet en forældre, starter campen med en "hård" attitude, hvor alt er lige meget, og det er sjovere at gøre grin med det hele. Om aftenen er der "hyggesnak", hvor de unge, som bor i hytte sammen, og en gruppe frivillige samles og taler sammen. Her bliver der bl.a. stillet et refleksivt spørgsmål. Den unge åbner op og fortæller, at det er svært at have mistet en forælder. Det er for mig et tydeligt eksempel på det fællesskab og den tryghed, som LIVSKRAFTs camps formår at skabe på meget få dage, og som er med til at udvikle den unge.

Min opfordring til kommende frivillige er derfor: Hvis du har den mindste form for glæde ved at gøre noget for andre, så er dét at være frivillig ved LIVSKRAFT lige noget for dig! Din uddannelsesmæssig baggrund er for så vidt ligegyldig. Jeg har været på flere camps med alverdens uddannelsesmæssige baggrunde - det er vores forskelligheder, der gør de enkelte camps til noget særligt"


MADS, LÆGESTUDERENDE

Frivillig fællesskaber OG frivillig MENTOR

"Nye venskaber, dybfølte latterkramper, rørende øjeblikke, spændende og kreative udfordringer (fysisk såvel som mentalt) og meget meget mere, er hvad der venter dig som frivillig på LIVSKRAFTs camps. Da jeg hørte om projektet, syntes jeg, det lød vildt spændende og meningsfuldt. Efter at have deltaget i to camps har jeg fået syn for sagen - LIVSKRAFT er ganske unikt! Der bliver skabt nogle enestående rammer for, at de unge mennesker kan både grine, lege, dele gode såvel som barske erfaringer og udvikle sig personligt. At man som frivillig kan være med til at facilitere nogle stærke bånd de unge iblandt, gør at det hele giver mening. Det kan virke helt skørt, hvor meget der kan ske på blot en uge, men de unge mennesker får virkelig noget ud af campen - det er jeg helt overbevist om!

Af samme grund meldte jeg mig også som mentor for en søskende til en kræftramt. Vi taler i telefon sammen og vender alt mellem himmel og jord. Mentorprogrammet har kun bekræftet mig yderligere i, at LIVSKRAFTs arbejde er noget helt særligt. Det gør virkelig en forskel for nogle seje unge mennesker. At man personligt også får en masse erfaring og nye venskaber med fra arbejdet som frivillig, er bare en bonus."


SOFIE, PSYKOLOGISTUDERENDE

 

 

Frivillig Fællesskaber OG frivillig MENTOR
 

"Hver sommer kører en bus fuld af frivillige mod Ribe for at deltage i LIVSKRAFTs Cool Camp for kræftramte unge. I 2019 var jeg heldig for første gang at sidde i denne bus – og det skulle vise sig at blive starten på en enestående uge i selskab med livsglade unge mennesker og frivillige. Jeg kan uden at blinke skrive under på, at der er god grund til, at de frivillige hver aften samles og deler magiske øjeblikke fra dagen med hinanden. Ugen er nemlig spækket med spændende aktiviteter, interessante samtaler og en rar stemning.

Efter campen greb jeg muligheden for at holde fast i Cool Camp-magien ved at blive en del af mentorprogrammet. Som mentor oplevede jeg, hvordan telefonsamtaler og gruppemøder kunne hjælpe de unge til at fortsætte den udvikling og de venskaber, der var blevet indledt på campen. Dette mentorforløb gjorde mig kun endnu mere nysgerrig på, hvordan man kan hjælpe unge til at komme styrket igennem et sygdomsforløb. Derfor befandt jeg mig igen i bussen mod Ribe i sommeren 2020 – og forhåbentlig er det også tilfældet fremover."


MARTIN, FYSIOTERAPEUTSTUDERENDE

fRIVILLIG FÆLLESSKABER OG FRIVILLIG MENTOR

"At være med til at skabe rammerne om en uge, der for både de unge og de frivillige blev helt fantastisk og uforglemmelig, er den bedste oplevelse jeg har haft i flere år. Den uge har sat sine spor og jeg lever stadig højt på den. Den gjorde ikke kun en forskel for de unge, men også for mig og min fremtid.

Det var fantastisk at opleve hvordan de unge på blot en uge udviklede sig enormt meget personligt, og hvordan de fik en meget større tro på dem selv gennem de aktiviteter, der blev lavet. Det var utrolig rørende at se, da det gik op for de unge campere, at de ikke var alene i den situation, de stod i. Og det var ikke mindst utrolig livsbekræftende at se dem skabe et så stærkt og helt unikt bånd til hinanden på så kort tid - det rørte mig dybt.

Cool Camp er en helt unik oplevelse og man er ikke i tvivl om, at man gør en forskel for de unge. Det er en magisk boble, hvor der er plads til både at grine og græde - faktisk tror jeg aldrig, at jeg har grint så meget, som jeg gjorde sammen med de unge den uge. Det er meget svært at beskrive, hvad Cool Camp kan, for man skal selv opleve det for at forstå, hvor magisk et sted det er. Jeg vil anbefale alle at blive frivillig på Cool Camp og jeg glæder mig helt vildt til at være frivillig på endnu flere camps i fremtiden."


IDA, PSYKOLOGISTUDERENDE

 

 

fRIVILLIG FÆLLESSKABER


"Da jeg så opslaget på min uddannelse, at LIVSKRAFT søgte frivillige til deres camps, tøvede jeg ikke et sekund med at tilmelde mig som frivillig. Det er en beslutning, jeg vil være evig taknemmelig for og aldrig vil fortryde! Som frivillig er det først og fremmest super fedt at få lov til at forberede aktiviteter for børnene og se, hvordan de lyser op, udvikler sig og får nye venner. Samtidig er det enormt givende og rørende at være vidne til familiernes udvikling på blot få dage, og se hvor stor en betydning, campen har for familierne.

For mig var det især helt specielt at opleve, hvor tæt man kommer på hinanden personligt og ikke mindst se, hvor taknemmelige familierne er for det stykke arbejde, som LIVSKRAFT og de frivillige yder. Der skabes helt unikke fællesskaber i mange forskellige sammenhænge, både i og mellem familierne, men især også blandt de frivillige, som virkelig har styrket mig meget personligt – både i sjove og udfordrende øjeblikke. Det er helt sikkert noget, jeg vil tage med mig fremover og samtidig kan bruge i mit fremtidige arbejde. Familie-campen har været en af mit livs bedste oplevelser, og jeg håber inderligt, at jeg kan være med igen på flere camps."

Menu

  • Camp-oversigt
  • Bliv frivillig
  • Frivilliges oplevelser
    • Camp-frivillige
    • Frivillig musikterapi-studerende
    • Køkken-friviillig
    • Frivillig fotograf
    • Kommunikations-frivillig
    • Frivillig skuespiller
    • Frivillig massør
    • Frivillige mentorer
  • Mentorprogrammer

Kontakt os

LIVSKRAFT

Post: Sjællandsgade 22,1., 8000 Aarhus C

Kontoradresse: Helsingforsgade 27C, 8200 Aarhus N

CVR-nummer: 38344994

Tlf.: +45 93 95 88 68

Mail: kontakt@livskraftcenter.dk

 

 

 

Følg OS

     

 

  • Forside
  • Sitemap
  • Cookies
  • Website: Co3

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?