Her kan du læse mere om rollen som kommunikations-frivillig på LIVSKRAFTs camps. Du kan også læse tidligere kommunikatørers beretninger. Vi garanterer udfordrende ny læring og en unik oplevelse - uanset om du er under uddannelse eller færdiguddannet.
Ansøgningsfrist: Løbende (vi søger således kommunikations-frivillige, så længe du kan se netop denne side)
Som kommunkations-frivillig består din opgave i at formidle unikke historier på en eller flere af LIVSKRAFTs camps for sygdomsramte børn, unge og familier. Dit arbejde vil primært bestå i at viderebringe historier om deltagerne og de øvrige frivillige. Din fornemmeste opgave er at fange de særlige historier og videreformidle dem gennem videoklip, tesktstykker og/eller lignende (efter aftale) - uden at påvirke begivenhedernes gang for meget.
I løbet af campen vil du være en del af et samlet team af 20-30 andre frivillige og ca. 20 deltagere. Og du vil arbejde tæt sammen med teamet bag LIVSKRAFT, som er hovedansvarlige for campens gennemførsel og en eller flere frivillige fotografer og/eller videografer, som foreviger camp-oplevelserne gennem linsen/kameraet. Du vil naturligvis blive sat grundigt ind i dine arbejdsopgaver, som vi aftaler i fællesskab, forud for din deltagelse som kommunikations-frivillig.
Som kommunikations-frivillig vil du få mulighed for at oparbejde dine kompetencer i at kommunikere med og skabe historier om alvorligt syge børn, unge og deres familier på en respektfuld måde. Og selvfølgelig venter der en udfordrende, sjov og personligt udviklende oplevelse.
Alle omkostninger til kost, logi og transport i forbindelse med din deltagelse som kommunikations-frivillig vil blive dækket.
At indfange historier om deltagerne og de frivillige ildsjæle via videoklip, tesktstykker og/eller lignende (efter aftale)
At sætte dig grundigt ind i LIVSKRAFTs hidtidige kommunikation på diverse SoMe-platforme, hjemmeside og medier.
At indgå i et trygt, inkluderende og samarbejdende miljø som fundament for sjove, hyggelige og udfordrende oplevelser
At hjælpe til med mindre praktiske opgaver i løbet af campen
Udfyld venligst formularen herunder for at ansøge om at blive kommunikations-frivillig på en af LIVSKRAFTs camps.
Der er ingen ansøgningsfrist. Ansøgninger modtages og vurderes løbende. Sålænge fomularen herunder er aktiv, søger vi stadig kommunikations-frivillige til årets camps.
I formularen skal du angive dine personlige oplysninger, skrive din motivation for at blive kommunikations-frivillig og fortælle om dine erfaringer.
Når du har ansøgt, inviteres du kort efter til en uddybende samtale på telefon/online. Tjek derfor din mail.
Rollen som frivillig tilbydes under forudsætning af, at du giver samtykke til, at LIVSKRAFT må indhente en børneattest, som skal være uden anmærkninger.
Alle oplysninger og dokumenter i relation til ansøgningen vil udelukkende blive anvendt i forbindelse med den konkrete ansøgningsrunde og vil ikke blive videregivet til tredjepart.