Her kan du læse mere om rollen som frivillig bilchauffør på LIVSKRAFTs camps. Vi garanterer et konkret og afgrænset frivilligt arbejde, som giver mening og skaber grundlaget for afviklingen af LIVSKRAFTs camps.
Ansøgningsfrist: Løbende (vi søger således frivillige bilchauffører, så længe du kan se netop denne side)
Som frivillig bilchauffør består din opgave i at køre enkelte frivillige og eksterne samarbejdspartnere mellem Ribe Station og Skovly, hvor LIVSKRAFTs camps for for sygdomsramte børn, unge og familier afholdes. Der er ca. 10 km / 10 min. hver vej.
Dit arbejde vil bestå i at opsamle den frivillige/samarbejdspartneren på Ribe Station/Skovly og derefter køre vedkommende til Skovly/Ribe Station. Din fornemmeste opgave er at få passageren/passagererne (oftest 1, men maks 3 ad gangen) sikkert frem og tilbage. Derudover forventer vi, at du smalltalke lidt under turen og dermed sikre, at den enkelte passager får en god oplevelse som en del af starten såvel som afslutningen på camp-oplevelsen.
Omfanget af kørsler varrierer afhængig af den enkelte camp og afhængig af, i hvilket omfang du har mulighed for at hjælpe. I forbindelse med planlægningen af kørslerne, vil du være i tæt kontakt med teamet bag LIVSKRAFT, som er hovedansvarlige for campens gennemførsel. Du vil naturligvis få en introduktion til LIVSKRAFTs arbejde forud for dit engagement.
Som frivillig bilchauffør vil du bidrage til en væsentlig del af arbejdet, der ligger bag campens afholdelse. Du vil opleve, at en køretur ikke blot er en køretur, men at køreturen bliver en forudsætning for, at vores frivillige og samarbejdspartnere kan give deltage i LIVSKRAFTs projekter og derigennem give mening til de deltagende børn, unge og familier.
Alle omkostninger til kørslen i forbindelse med dit engagement som frivillig bilchauffør vil blive dækket ud fra statens laveste takst til kørselsgodtgørelse (dvs. mellem 2 og 3 kr. per km afhængig af satsen det enkelte år)
At køre aftalte frivillige/samarbejdspartnere mellem Ribe Station og Skovly (Bakkevej 54, 6760 Ribe) på forud aftalte dag og tidspunkter på de enkelte camps. Du behøver ikke kunne deltage på alle camps, en camp er nok.
At køre deltagerne sikkert frem og tilbage; dvs. køre efter færdselsreglerne og i et sikkerhedsmæssigt forsvarligt køretøj
At være punktlig, så transporten ikke forsinker camp-programmet eller de frivilliges/samarbejdspartnernes videre transport med tog/bus
At tage godt imod og small talke med passagerne, så de får en god oplevelse - også under kørslen
At indgå i koordineringen med temat bag LIVSKRAFT i forhold til hvilket ture, du har mulighed for at køre, og at holde dig til denne plan, med mindre der opstår udforudsete hændelse (som fx sygdom)
At kunne kommunikere eventuelle forsinkelser via telefonopkald til LIVSKRAFT-teamet i forbindelse med de enkelte kørsler
Udfyld venligst formularen herunder for at ansøge om at blive frivillig bilchauffør på en af LIVSKRAFTs camps.
Der er ingen ansøgningsfrist. Ansøgninger modtages og vurderes løbende. Sålænge fomularen herunder er aktiv, søger vi stadig frivillige bilchauffører til årets camps.
I formularen skal du angive dine personlige oplysninger og kort skrive om din motivation for at blive frivillig bilchauffør, herunder eventuelle erfaringer.
Når du har ansøgt, inviteres du kort efter til en uddybende samtale på telefon/online. Tjek derfor din mail.
Rollen som frivillig tilbydes under forudsætning af, at du kan indsende en ren straffeattest.
Alle oplysninger og dokumenter i relation til ansøgningen vil udelukkende blive anvendt i forbindelse med den konkrete ansøgningsrunde og vil ikke blive videregivet til tredjepart.