Efter velkomsten til campen bliver familien mødt af en læge/sygeplejerske. Det er med henblik på at sikre eventuelle medicinske behov under opholdet.
Den sundhedsfaglige del af teamet vil være tilgængelig under hele campen, og der vil 24 timer i døgnet være minimum én læge/sygeplejerske tilstede. Den sundhedsfaglige del af teamet er ansvarlig for at tage sig af småskader i løbet af opholdet og for at hjælpe med at administrere eventuel medicin, hvis der er behov for det. Men det forventes, at forældrene i høj grad selv står for medicineringen. Den sundhedsfaglige del af teamet vil have egne lokaler til rådighed for eventuelle basale undersøgelser.
Da der ikke vil være anden medicin tilgængelig på campen end den medbragte, er det vigtigt, at eventuel medicin og andet behandlingsudstyr medbringes af den enkelte deltager ved ankomsten til campen. Dette er en forudsætning for at kunne deltage i campen.