Overvejer du at blive kommunikations-frivillig på LIVSKRAFTs camps? Læs beretningen fra en af vores frivillige ildsjæle og få et indtryk af, hvordan din indsats kommer til at gøre en forskel.
"Jeg var kommunikations-frivillig i 2015 og 2016. Mine opgaver på LIVSKRAFTs camps bestod primært i at producere forskelligartet indhold til sociale medier og hjemmesiden. Jeg har studeret kommunikation og retorik, og følte at jeg kunne bidrage med min faglighed på mange forskellige områder - såsom tekstforfatning og pressestyring. Det var rigtig spændende at få så meget indflydelse på, hvordan vi kunne fortælle historien om Cool Camp og ikke mindst alle de seje unge, som gør campene så ekstraordinære.
Det var intet andet end en fornøjelse at arbejde, planlægge, være træt, grine og blive udfordret sammen med en masse seje frivillige og naturligvis Rasmus og Heidi, som helt ekstraordinært brænder igennem. Deres engagement og vilje til at gøre hver evig eneste camp til den bedste nogensinde er utroligt inspirerende, og jeg kan kun anbefale andre i mit felt til at tage med på LIVSKRAFTs camps som kommunikations-frivillig"
Kommunikations-fRIVILLIG
”Jeg var kommunikations-frivillig på Livskraft Cool Camps for unge søskende i 2021. Da jeg skrev dette, sad jeg faktisk i køkkenet på campen og forberedte mig på at interviewe frivillige. Rundt om mig blev der lavet velduftende mad af glade unge og frivillige. Der blev også snakket, hørt høj musik og danset. Det siger lidt om det arbejdssted, som campen udgør. Det var været det vildeste at være en del af – også fra sidelinjen.
Jeg studerer litteraturvidenskab og skrivekunst på Syddansk Universitet, men sammen med mit arbejde som tekstforfatter, fik jeg lyst til at prøve kræfter med kommunikation, og det har LIVSKRAFT vist sig at være det oplagte sted til. Her er frihed og ansvar, men også mulighed for sparring på alle opgaver. Jeg har stået for indhold til diverse sociale medier og interviews af de seje frivillige og unge.
Her vrimler med ildsjæle og gode historier, og det har været enormt givende at være en del af - både fagligt og personligt. Så hvis du overvejer at tage med, har du hermed min varmeste anbefaling”