Vi søger frivillige til Camp Unite for unge der har syge forældre. Det er Danmarks eneste aktivitetsbaserede rehabiliteringscamp for unge, der har syge forældre. Som camp-frivillig på LIVSKRAFTs Camp Unite får du en oplevelse for livet, og muligheden for at gøre en direkte og mærkbar forskel for ca. 20 unge. Læs mere om rollen her, hvor du også kan finde tidligere camp-frivilliges beretninger.
Camp Unite for unge der har syge forældre finder sted fra og med onsdag den 18. oktober til og med søndag den 22. oktober 2023
Den obligatoriske live online træningsdag finder sted søndag den 1. oktober 2023
Ansøgningsfrist: hurtigst muligt
Som camp-frivillig på Camp Unite for unge der har syge forældre, vil du spille en afgørende rolle som det faste holdepunkt for de unge deltagere, der er i alderen fra 12 til 17 år. Din primære opgave er at støtte og opmuntre den enkelte unge til at deltage i alle campens aktiviteter, mens du sikrer, at hver enkelt føler sig tryg, superviseret og inkluderet i fællesskabet. I løbet af den fire dage lange camp vil du arbejde side om side med et team bestående af ca. 15 andre camp-frivillige og forskellige akvititetsansvarlige med stor erfaring inden for området samt organisatorerne bag LIVSKRAFT, som er hovedansvarlige for campens gennemførsel.
For at sikre at du er ordentligt klædt på til opgaven, vil du blive sat grundigt ind i dine arbejdsopgaver og den teoretiske model, Terapeutisk Rekreation, som campen er baseret på. Dette sker på en obligatorisk live online træningsdag, som forudgåes af et e-lærings-materiale. som du skal gennemgå derhjemme.
Læs mere om rammerne for træningen
Som camp-frivillig på Camp Unite for unge der har syge forældre, vil du få mulighed for at oparbejde dine kompetencer i at kommunikere med unge, der har syge forældre, og få et grundigt indblik i den vigtige og stadig mere prioriterede del af et behandlingsforløb – nemlig rehabiliteringsindsatsen for pårørende. Og selvfølgelig venter der også en masse udfordrende, sjove og personligt udviklende oplevelser sammen med de unge og det øvrige team.
Alle omkostninger til kost, logi og transport i forbindelse med campen vil blive dækket. Campen afholdes på Skovly Lejrcenter ved Ribe.
At støtte deltagerne gennem deres udviklingsrejse på campen
At opmuntre deltagerne til at engagere sig fuldt ud i campens aktiviteter
At skabe et trygt, inkluderende og samarbejdende miljø som fundament for sjove, hyggelige og udfordrende oplevelser
At arbejde efter principperne for Terapeutisk Rekreation, således at målet med campen søges opfyldt
At udvikle og lede/facilitere udvalgte aktiviteter
At hjælpe til med mindre praktiske opgaver i løbet af campen
Udfyld venligst formularen herunder for at ansøge om at blive camp-frivillig på årets camps. Formularen kan bruges til at ansøge om frivillig deltagelse på alle årets camps. Det er således ligemeget, hvilket indgangslink du har brug for at komme frem til denne ansøgningsformular.
Ansøgningsfrist: 12. marts 2023
I formularen skal du angive dine personlige oplysninger. Husk også at uploade en motiveret ansøgning - enten en skriftlig ansøgning (1 side) eller en videoansøgning. Bemærk venligst at alle tekstdokumenter skal uploades som pdf-filer. I linket her kan du få en vejledning til, hvordan du danner en pdf-fil ud fra en anden fil-type via en konverterings-webside.
NB: Vi oplever desværre problemer med at modtage videoansøgninger gennem formularen på vores hjemmeside, så du bedes i stedet uploade denne via www.wetransfer.com med kontakt@livskraftcenter.dk som modtager. Vi beklager ulejligheden.
For at kunne sætte det helt rette team af frivillige, skal du som ansøger også gennemføre en personlighedstest. Personlighedstesten finder du i ansøgningsformularen og, den tager ca. 12 minutter. Når du er færdig med testen, skal du bede om at få tilsendt resultatet til din egen mail-adresse. Herefter kopierer du betegnelse for din persontype over i formularen herunder (fx "Iværksætter"). For at sætte det rette team er det vigtigt at have forskellige profiler på holdet. Derfor er der heller ikke nogen rigtige og forkerte personlighedstyper. Udover at bruge personlighedstesten som værktøj til at sammensætte det rette team af frivillige, skal testen i høj grad også ses som et værktøj for dig selv til at reflektere over, hvem du er som person, hvilket du som ansøger kan bruge til at være mere bevidst om din rolle som frivillig - herunder styrker og svagheder.
Udvalgte ansøgere inviteres til at indsende en uddybende videoansøgning i perioden mellem den 12. og 16. marts. Tjek derfor din mail den 13. marts hen på aftenen.
Ved den endelige udvælgelse er det helhedsindtrykket af din ansøgning og den uddybende videoansøgning, som vil være udslagsgivende, ligesom teamet endelig sammensætning vil blive taget i betragtning.
Alle ansøgere får endeligt svar ultimo marts. Tjek derfor jævnligt din mail (også dit spamfilter).
Efter den endelige udvælgelse tilbydes rollen som frivillig til udvalgte kandidater under forudsætning af, at kandidaten kan indsende en ren straffeattest, og forudsat ansøger indvilliger i, at LIVSKRAFT må indhente en børneattest, som ligeledes skal være uden anmærkninger.
Alle oplysninger og dokumenter i relation til ansøgningen vil udelukkende blive anvendt i forbindelse med den konkrete ansøgningsrunde og vil ikke blive videregivet til tredjepart.